Firmaet ULTRARUN er startet af den 31-årige løber Christian Madsen i 2009 med intentionen om at starte et firma, der forbereder, træner og coacher begyndere såvel som eliteløbere til de lange distancer med fokus på marathonløb, ultraløb, ekstremløb og adventureløb. Vi sætter en ære i, at træne dig seriøst, disciplineret og struktureret. Samtidig repræsenterer vi en række ultraløb og ekstremløb, som du kan tilmelde dig til direkte hos os. Vi har i vores shop valgt at fokusere på udvalgte produkter, der er gennemgående testet af os, for at vi bedst muligt kan vejlede om produkterne til vores løbere.
Christian er oprindeligt uddannet sergent i Den Kongelige Livgarde, hvor han havde tjeneste 1999-2001. Han blev uddannet idræts-instruktør i forbindelse med sin tjeneste som sergent. Efterfølgende gennemgik han uddannelsen til søofficer i Søværnet med start i 2001, og han har fungeret som premierløjtnant i Søværnets skibe og landtjenestesteder siden hans udnævnelse i 2007. I forbindelse med tiden i Søværnet har Christian opbygget erfaring med at få medarbejdere og teams til at arbejde godt sammen samt til at opnå fælles mål med bedst mulige resultat. Christian er i forbindelse med sin uddannelse til søofficer blevet uddannet coach, hvilket han har anvendt fokuseret i sin ledelse. Christian er uddannet & certificeret Pose Running Coach samt uddannet og certificeret NLP Practitioner, HNLP Practitioner og Coach (Neuro Lingvistisk Programmering og Humanistisk Neuro Lingvistisk Programmering). Vores coaching lever op til og følger ICF’s (International Coach Federation) etiske regler for coaching – se referencer.


Christian er samtidig en erfaren løber - løb er det, der får ham til at føle sig i harmoni og helt fri mentalt og fysisk. Især de helt lange distancer og ultraløb har de seneste 15 år været Christians primære løb.
Christians personlige rekorder & løb:
5km: 17 min. – 50 sek.
10 km: 36 min. – 00 sek.
Halvmarathon: 1 t – 25 min.
Marathon: 3 t – 15 min.
50 km: 4 t – 21 min.
The London Ultra 50 km: 5 t – 07 min.
Bornholm 100 km: 10 t 35 min.
CPH 6 timers løb: 56 km
Marathon Des Sables 2011: 36 t – 57 min – 46 sek. (nr. 147 af 849)
Antal løb:
Marathon: 30
Ultraløb: 4
Træningsmål:
Zugspitz Ultra Trail 101 km (2012)
Marathon Des Sables (2013)
Leadville Trail 100 (2014)
Spartathlon 246 km (2015)