ULTRARUN er den officielle skandinaviske repræsentant for ørkenløbet Marathon Des Sables og for deltagere bosat i Danmark, Sverige og Norge. Bor du ikke i et af de nævnte lande, så kontakt løbsorganisationen via deres hjemmeside www.darbaroud.com. Der er ingen kvalifikationskrav for at deltage i Marathon Des Sables.
OVERBLIK OVER LØBET
Marathon Des Sables er et etapeløb på ca. 250 km som løbes over 6 etaper på 7 dage i fantastisk smukke, øde og imponerende omgivelser i den marokkanske del af Sahara. De 6 etaper varierer i længde hvert år, men følger en fast struktur, hvor de første 3 etaper er omkring 32-40 km lange, 4. etape er omkring 80 km og 5. etaper er altid 42,2 km – et marathon mens sidste og 6. etape er 14-21 km lang. Den lange etape på ca. 80 km efterfølges af en hviledag for de hurtige løbere, mens nogle løbere bruger hele hviledagen på at gennemføre denne barske etape.
Terrænet er meget varieret med stenet og gold ørken, salt flager, udtørrede floder, enorme sandbanker ledende igennem øde landsbyer og palmelunde m.m.
Klimaet er meget barskt med sandstorme, tørke og temperaturer, der om dagen kommer op på 54 graders varme og om natten kan falde til 3-5 graders varme.
For detaljer om hvilket udstyr, der kræves til løbet og gode idéer til gear – se vores “Pakkeliste”.
LÆGEHJÆLP
Under løbet er der et fuldtids lægeteam med professionelle og meget erfarne læger, der håndterer og hjælper løberne i tilfælde af eksempelvis hedeslag og dehydrering, og så bruger de en masse tid på at hjælpe løberne med vabler og giver en venlig og effektiv behandling. Løberne får udleveret en obligatorisk nødraket/flare samt salttabletter og det er obligatorisk at have en antivene-pumpe med i tilfælde af slangebid eller skorpion stik, så der er et stort fokus på løbernes sikkerhed, og undervejs i løbet kører der hele tiden lægehold rundt blandt løberne og de står jævnligt på ruten og ser de enkelte løbere an, når de passerer dem. Derudover er der hele tiden en helikopter i luften, hvilket også er en stor tryghed og sikkerhed for løberne.
TILMELDING & BETALING
Det er nu muligt at forhåndstilmelde sig til Marathon Des Sables 2013, 2014 og 2015 via af knappen nedenfor.
VIGTIGT – Pladserne til Marathon Des Sables reserveres efter først til mølle princippet. Når det maksimale antal løbere er nået kan du stadig forhåndstilmelde dig herunder, men din tilmelding vil fremgå af deltagerlisten med angivelsen (Venteliste) ud for dit navn. De forhåndstilmeldte deltagere, der efter først til mølle har reserveret deres plads inden for det antal pladser, som vi har til rådighed vil fremgå af listen som (Forhåndstilmeldt). Du finder listerne “Deltagere MDS 20xx” via links til højre. Løberne på venteliste til 2013 har fortrinsret til en plads til Marathon Des Sables 2013, hvis der er frafald blandt de forhåndstilmeldte løbere. Kommer der ikke frafald blandt de forhåndstilmeldte løbere, så har løberne på ventelisten automatisk reserveret deres plads til Marathon Des Sables 2014.
Bemærk i forbindelse med forhåndstilmelding til Marathon Des Sables, skal der betales et depositum på 3000 DKK (400 €), der betales ved forhåndstilmeldingen. Dette depositum vil reservere din plads i løbet i det pågældende år. Depositum er ikke refunderbart ved framelding fra løbet. Deltagere, der forhåndstilmeldes, men som kommer på ventelisten, hvis det maksimale antal løbere er nået for det pågældende år, vil også skulle betale depositum. Dette depositum refunderes kun, hvis der ikke bliver nogle pladser ledige for dem, der er kommet på ventelisten.
Generelt skal man være bosat i Danmark, Sverige eller Norge for at kunne tilmelde sig løbet hos os.
Man kan tilmelde sig løbet enten som individuel løber eller som hold bestående af 3 eller flere løbere, og i løbet af sommeren – dog senest i august modtager vi de officielle administrative dokumenter & obligatoriske blanketter, som vi sender ud til de løbere, der har reserveret en plads i løbet. Det bliver også muligt at downloade dokumenterne via et link på denne side.
Selve tilmeldingsproceduren er stillet op punktvis nedenfor:
* Forhåndstilmelding til Marathon Des Sables (400 EUR i depositum ved forhåndstilmelding, der er del af den samlede tilmeldingsbetaling).
* Senest 1. september skal ULTRARUN have modtaget de udfyldte & underskrevne tilmeldingsblanketter/administrative dokumenter samt 1. rate af betalingen (se nedenfor). Når vi har modtaget disse er din plads i løbet garanteret.
* Den samlede pris for deltagelse i 2013 er endnu ikke fastlagt, men det estimeres til ca. 3200-3400 EUR for individuelle løbere og 3300-3500 EUR pr. person for hold.
* Den samlede pris dækker tilmeldingsbetaling samt 200 EUR i depositum til løbsorganisationen, der kun anvendes af løbsorganisationen i tilfælde af at løberen får en “penalty” – straf eller må udgå af løbet. Det fulde depositum på 200 EUR tilbagebetales efter løbet såfremt løbsorganisationen ikke har anvendt dem. Den samlede pris dækker også fly til og fra Marokko (Der arbejdes på en mulighed for 2013 og fremtidige udgaver af løbet for at flyve samlet fra Kastrup, København til Madrid, og derfra flyve direkte til Marokko og retur. Dette er dog endnu ikke 100% fastlagt).
* Betaling for deltagelse for 2013 estimeres som følger:
« Depositum på 400 EUR i forbindelse med forhåndstilmelding.
« 1. Rate er ca. 1000 EUR (beløb endnu ikke fastlagt – kun estimat), der betales senest 1. september 2012
« 2. Rate er ca. 1800-2000 EUR (beløb endnu ikke fastlagt – kun estimat) for individuelle løbere & ca. 1900-2100 EUR (beløb endnu ikke fastlagt – kun estimat) for hold, som betales senest 15. januar 2013 – Ved for sen betaling tillægges et gebyr på 170 EUR.
ULTRARUN GODTAGER KUN BETALING I EURO MED CHECK, BANKOVERFØRSEL ELLER KREDITKORT (PAYPAL). CHECK SKAL SENDES TIL VORES ADRESSE & BANKOVERFØRSEL FORETAGES TIL BANK DETALJERNE ANGIVET I FORHÅNDSTILMELDINGEN.
VI ANBEFALER AT MAN TEGNER EN REJSEFORSIKRING FOR EN SIKKERHEDS SKYLD – EUROPÆISKE REJSEFORSIKRING KAN ANBEFALES.
HVAD FÅR MAN FOR PENGENE?
Under selve løbet får man følgende for sin betaling og tilmelding til løbet:
- Fly fra Kastrup, København til Ouarzazate, Marokko og retur (Som beskrevet tidligere er de foreløbige planer for 2013 at flyve fra København til Madrid og herfra direkte til Ouarzazate i Marokko. Denne del af rejsen vil være dækket).
- Bustransfer fra Ouarzazate til bivouak & lejren
- Generel assistance under løbet & i tilfælde af nød
- Bivouak (8 personer i hver) under hele selve løbet
- 2 dage på hotel i Ouarzazate efter løbet
- Rationeret vand under hele løbet
- Forsikring under selve løbet i tilfælde af at man sendes hjem
- Teknisk support (email, satellit-telefon m.m.) under løbet
- Professionel lægehjælp under hele eventet om nødvendigt
- Nødkit til overlevelse (salttabletter, nødraket og knæklys)
- Medalje
- Finisher T-shirt
- Officiel DVD om løbet
Som tilmeldt som et hold får man desuden følgende:
- Offentliggørelse i pressekit
- Officiel hold-placering hver dag
TILMELDINGSBLANKET
Tilmeldingsblanketter til Marathon Des Sables 2013 vil offentliggøres her på siden forventeligt i sommeren 2012 (Bemærk at priserne og betalingsfrister angivet i den officielle tilmelding afviger fra priserne angivet på vores hjemmeside. Priserne her på hjemmesiden er de priser I skal rette jer efter, når de opdateres for 2013). Disse skal udfyldes grundigt og returneres til os pr. Post senest 1. september 2012 jf. nedennævnte detaljer.
Tilmeldingsblanket & administrative dokumenter indeholder følgende:
- “Entry form / Registration Form” eller tilmeldingsblanket – den skal udfyldes, dateres & underskrives
- ”Personal information” eller blanket med personoplysninger – udfyldes, dateres og underskrives
- ”Form for the press” eller Presse blanket – udfyldes, dateres og underskrives
- ”Hotel” – oplysninger til hotel – udfyldes og underskrives
- 2 pas-fotos (med deltagerens navn skrevet på bagsiden af hvert billede)
- Kopi af gyldigt pas (farvekopi virker bedst)
Ovennævnte dokumenter m.m. fremsendes pr. post til ULTRARUN
”Compulsory official medical certificate” eller Officiel lægeerklæring – udfyldes af éns læge og skal være underskrevet og dateret mindre end 30 dage før løbets start.
Lægeerklæringen skal sammen med et gyldigt EKG, der ligeledes skal dateres & underskrives mindre end 30 dage før løbets start, medbringes til det tekniske check de første dage af løbet.
FRAMELDING & REFUNDERING
Alle frameldinger fra løbet skal foretages skriftligt via den registrerede email angivet ved forhåndstilmeldingen for at undgå evt. misforståelser. Refundering vil ske ud fra følgende model (OPDATERES SNAREST FOR 2013):
* 70 EUR tilbageholdes for håndtering af tilmeldinger ved framelding før 30/6-11.
* 10 % af den fulde betaling for tilmelding tilbageholdes ved framelding mellem 1/7-11 og 30/9-11.
* 20 % af den fulde betaling for tilmelding tilbageholdes ved framelding mellem 1/10-11 og 30/11-11.
* 30 % af den fulde betaling for tilmelding tilbageholdes ved framelding mellem 1/12-11 og 31/1-12.
* Efter d. 31/1-12 ved midnat vil ingen refundering blive honoreret.