Støt Team ULTRARUNFølg mig på twitterFacebookAbonnér

UltrAspire til ultra-atleter…

0 kommentarer
UltrAspire til ultra-atleter…
23. januar, 2012  |  0 kommentarer  |  Blog

Jeg har i dag været på besøg ved den danske distributør af produkterne UltrAspire fra firmaet Elite Creators LLC. Firmaet er amerikansk og stiftet af legenden og ultra-atleten Bryce Thatcher. Bryce stiftede i 1986 firmaet Ultimate Direction, som bl.a. laver de superfede håndholdte drikkedunke Ultimate Direction FastDraw Extreme, som vi har i shoppen. Firmaet Ultimate Direction solgte han senere til det amerikanske Sierra Designs of American Recreational Products, hvor han arbejdede indtil 2003. Han var derefter medgrundlægger af firmaet Elite Creators LLC, der bl.a. har skabt det meget spændende brand UltrAspire. I 2004-2010 arbejdede Bryce Thatcher for Penguin Brands og Nathan Sports Products som designer af deres lækre produkter.

UltrAspire er også et brand inden for race veste, løberygsække, væskebælter og håndholdte drikkedunke, som har mange superfede detaljer – nogle kalder brandet næste generation inden for race veste og løberygsække.

Jeg fik i dag lejlighed til at se, mærke og prøve UltrAspire Surge race vesten, der er lavet med mange fede detaljer. Den har en 2-liters drikkeblære fra Hydrapak med en slideseal lukning, som gør genfyldning hurtigere og lettere. Surge race vesten har på fronten to lommer – en til hurtig adgang på højre side til en mindre drikkedunk, gels eller andet, og en lukket lynlåslomme i venstre side. Denne lomme kan bruges til ekstra gels, natudstyr m.m. På selve skulderstropperne er der også nogle superfede features, nemlig på den højre skulderstrop er der en lille lomme med magnetlukning til elektrolytter, Magnon Electrolyte Pocket, og på den venstre skulderstrop er fæstnet en klips til at holde slangen fra væskeblæren på plads. Surge race vesten har en lynlåslomme i toplukningen, der kan bruges til en pandelampe, mobiltelefon eller andet ekstra gear.

Særligt smart er det, at når man åbner selve toplukningen for adgang til Hydrapak drikkeblæren, så er der en lynlås, så man kan udvide selve adgangen til hovedrummet for lettere at komme til drikkeblæren. Virkelig fed finesse!

Race vesten har et kompressionssystem, Compressi-flex, der sikrer at den sidder rigtig godt til kroppen under løb, og så hindrer den ikke kroppens bevægelser – virkelig behageligt.

Surge race vesten vejer kun 304 g, så den er trimmet rigtig godt til – den fås også i den større variant Omega med en kapacitet/volumen på 8,2L – denne udgave vejer kun 337 g.

Et andet fedt produkt, som jeg fik mulighed for at prøve i dag, er UltrAspire drikkedunkene, og de håndholdte drikkedunke, som også er af høj kvalitet.

ISomeric Pocket er en håndholdt drikkedunk, med en kapacitet på 600 ml.

Selve drikkedunken er lavet med et tiltet hoved på drikkedunken, så man mindsker tendensen til at skulle hælde og tiltet drikkedunken, når man skal drikke af den, og hvis der eksempelvis ikke er så meget væske tilbage i drikkedunken. Virkelig elegant detalje, som firmaet forsøger at få patent på.

Drikkedunken sidder fast og godt om hånden, og mesh omkring selve drikkedunken sikrer at væsken i drikkedunken ikke bliver håndvarm eller at man får kolde fingre.

ISomeric Pocket drikkedunken har en lille lomme med plads til gels eller en mobiltelefon.

Selve drikketuden på drikkedunken er konstrueret med drejelig lukning, hvilket umiddelbart kan virke som en svaghed ved drikkedunken, men det skal testes af på en løbetur. Muligvis er tanken, at drikkedunken ikke skal lække væske. Den håndholdte drikkedunk er faktisk rigtig fin, men selve innovationen er mere i selve drikkedunken med den tiltede top for bedre vinkel, når man “hælder” væske ind i munden.

Det sidste produkt, som jeg vil nævne, og som jeg synes har nogle super finesser er drikkebæltet Impulse. Drikkebæltet består af to stk. 600 ml drikkedunke med den tiltede top. Det særlige ved drikkedunkene er, at de har en lille ring/loop til fingrene, så man lettere og hurtigere kan få flasken ud af drikkebæltets holdere. I bunden af drikkedunkene er der en magnet, som holder drikkedunken på plads i selve holderne i drikkebæltet – super fed detalje! Der er en mindre lynlåslomme i drikkebæltets ene side og en flad mesh lomme på den anden side til gels. Der er ikke nogen lukning med klikspænde på maven, som der ellers traditionelt er i drikkebælter, og det gør bæltet meget behageligt. Der er et stroppesystem mellem drikkedunkene til at fæstne en tynd vindjakke eller løbejakke, og så vejer hele herligheden kun 232 g – se det er super god kvalitet!

Så alt i alt har det været en fantastisk dag – at se disse innovative nye produkter for 2012 og få muligheden for at prøve og mærke produkterne. Jeg forventer mig meget af produkterne, og jeg forventer at udvalgte UltrAspire produkter vil være at finde i shoppen i løbet af få måneder sammen med vores anden suveræne race vest, Nathan HPL 020.

Vil du læse mere om UltrAspire – så læs testen af UltrAspire Surge på Irunfar.com

Kommentarer
Skriv en kommentar
Navn:  (påkrævet)

Email:  (påkrævet, bliver ikke vist)

Website: 

Besked:  (påkrævet)

Copyright Ultrarun, DK 32366724 © 2009-2012. Alle rettigheder forbeholdes.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev:
Back to page top