Ørkenløbet Gobi March, der løb af stablen 27. juni til 3. juli blev vundet af den britiske løber Dan Parr i tiden 24:53:36 og i hans første forsøg og deltagelse i et etapeløb over flere dage. En imponerende bedrift!
Blandt kvinderne vandt løberen Denvy Lo fra Singapore i tiden 33:25:49
Gobi March er en del af 4Deserts serien af ørkenløb, der udover Gobi March også inkluderer Atacama Crossing, Sahara Race og The Last Desert. Gobi March er et 250 km etapløb over 6 dage, hvor deltagerne skal medbringe deres egen udrustning, mad og nødudstyr.
Løbet var i år med dansk deltagelse af ekstremløberne Jimmi Olsen, Anders Jensen og Anne Vagner. Jimmi Olsen har tidligere vundet Sahara Race, og han opnåede en 19 plads i årets løb. Anders Jensen tog en flot 4. plads, og han har tidligere deltaget i 3 andre løb i 4Deserts serien. Anne Vagner udgik desværre efter 1. etape. Der var yderligere to danskere, der gennemførte løbet, nemlig Jeanette og Lars Thorsen – Gobi March turen var en gave fra Lars Thorsen til sin hustru Jeanette på hendes 40-års fødselsdag. De gennemførte begge to og løb i øvrigt for den gode sag Hope for Children.
Desværre blevet årets Gobi March overskygget af et tragisk dødsfald da deltageren Nicholas Kruse døde på hospitalet efter at være kollapset på en etape 3 dage før.
For mere information om løbet, læs mere her.