For mig er løb en passion, det er dedikation og stor glæde ved at nå sine mål og være en del af naturen, hvor man lærer sine egne styrker og svagheder godt at kende. Min ekspertise er løbecoaching med fokus på ultraløb og ekstremløb, da det er en stor glæde for mig, at kunne dele mine erfaringer og træningsprincipper fra de lange løb med andre løbere, der vil opnå ekstreme mål. Min egen løbebaggrund omfatter deltagelse i ørkenløbet Marathon Des Sables, 100 km løb, 6 timers løb og mere end 30 marathonløb. Jeg indleder mine coachingforløb med at opbygge en gensidig tillid og fortrolighed løber og jeg imellem, hvilket danner hele fundamentet for træningen & samarbejdet. I et coachingforløb prioriterer jeg seriøsitet, struktur og træningsdisciplin højt kombineret med en god portion humor for derved bedst muligt at opnå målet for forløbet. Min løbecoaching baseres på Neuro Lingvistisk Programmering (NLP), der er en række meget effektive teknikker til at ændre adfærd, uhensigtsmæssige vaner og mentale forhindringer til noget positivt, og coachingen lever op til ICF's etiske regler. Desuden tilbyder jeg også Pose Running Coaching, der er forløb med fokus på den optimale løbestil. Se mine coaching referencer og læs mere uddybende om min baggrund.
Christian Madsen
