Kontakt os på +45 26827684

ADVARSEL: Frygten bremser dig mere end du tror!

Tilmeld: Blog  Podcast  iTunes

Er du også "god" til at frygte noget uden grund?

Jeg var... Engang.

Da jeg for 2-300 år siden, som 19-årig, var igang med min uddannelse til sergent i Hæren på Sergentskolen i Sønderborg, der lærte jeg en del om frygt og mentale barrierer. Uddannelsen i Sønderborg varede 8 måneder, og alle boede på sergentskolen i hverdagene og havde så fri i weekenderne medmindre der var øvelser eller lignende.

I perioden boede jeg hjemme hos mine forældre i Nordsjælland i weekenderne, så på den måde var det et stort spring for mig at tilbringe det meste af min tid i det sønderjyske, da jeg jo ikke havde prøvet at være væk fra min familie så lang tid af gangen før.

Jeg havde været rekrut i Den Kongelige Livgarde, så det var planen, at jeg skulle tilbage som sergent i Livgarden efter endt uddannelse. Men, uddannelsen og opholdet i Sønderborg var desværre på mange måder for mig hårdt mentalt. Jeg følte mig små deprimeret (pga. hjemve, rejsetiden og resultater, der ikke gik min vej) og det gjorde uddannelsen og opholdet til et af de hårdeste, jeg har prøvet i mit liv.

Jeg kan huske, at jeg var panisk angst for at fremstå dårligt, jeg var bange for at dumpe mine eksaminer og gøre tingene dårligt og i særdeleshed bange for at begå fejl. Jeg var bange for konsekvenserne; store skideballer og verbale tæsk, hvordan andre ville tænke om mig. Desuden frygtede jeg også det ukendte ift. hvordan det ville være at skulle fungere som sergent i Livgarden efter uddannelsen, og den usikkerhed der lå i ikke at kende arbejdsbetingelserne m.m. Jeg var på mange måder styret af min frygt, og det betød, at jeg ikke fik udnyttet mit potentiale og mulighederne optimalt.

I dag, når jeg tænker tilbage på denne tid, så kan jeg se, hvor ødelæggende de mentale barrierer var, som jeg satte op for mig selv, men heldigvis kom jeg dog igennem uddannelsen.

Denne lille anekdote fra mit liv kan på mange måder fortælle noget om, hvordan vi som mennesker grundløst frygter mange ting i vores liv, og det kan også i høj grad overføres til løbetræningen. Det behøver ikke nødvendigvis være sådan, at vi direkte og bevidst hele tiden går og tænker "Det her er jeg bange for" eller "Det her tør jeg ikke!". Mange gange opstår de mentale barrierer, som vi opstiller, mere ubevidst i underbevidstheden, og det betyder altså at vi går rundt og reagerer ubevidst med en frygt for forskellige ting. Tro mig, det begrænser os som mennesker, og det gør os mindre succesfulde også med vores løbetræning og målsætninger ift. løb.

Vi har som mennesker en medfødt frygt/angst og flugtrespons, der skal beskytte os i forhold til noget, der er farligt og potentielt livstruende, som billedet til dette blogindlæg så fint viser. Men, problemet er, at der er situationer og sammenhænge, hvor denne respons og frygt opstår selvom det ikke er det mest hensigtsmæssige for én, og der vil frygten virke direkte begrænsende for os.

Hvis vi lige prøver at overføre det til løbetræning og udholdenhedssport generelt, så gælder mange af de samme mekanismer.

Prøv at lave denne simple lille faldøvelse:

Stil dig overfor en løbemakker. Stå med en tilpas afstand, så du kan falde fremefter med samlede ben og armene ind til siden.

Gør derefter det at du lader dig falde fremefter. Din løbemakker skal så gribe dig ved skuldrene, når du falder fremefter (vel og mærke, hvis din løbemakker kan lide dig).

Det der ofte vil ske ved denne øvelse er at man vil forsøge at tage fra, når man falder, ved at man forsøger at tage et skridt. Det er helt naturligt, og det er en del af den føromtalte frygt. Vi er simpelthen bange for at falde, og derfor vil vi rent mentalt sende signal til benet om, at vi skal tage fra med benet for at beskytte os.

Det er en blandt flere faldøvelser, som jeg bruger en del på mine løbeteknik kurser. Det er et godt eksempel på en indbygget frygt, som vi har illustreret ved en simpel øvelse ift. træning af løbeteknik.

Der er også en god grund til at bl.a. mange militære elitekorps bruger faldøvelser som selvtillidsøvelser bl.a. med faldøvelser fra store højder eller fald bagover uden at røre sig i en svømmehal fra 10-meter vippen eller lignende. Det er for at træne det at modstå sin frygtrespons og håndtere sin frygt.

Jeg har ifm. med min coaching og mentaltræning af løbere set frygt, som noget af det, der kan skabe de største begrænsninger mentalt. Prøv at forestille dig situationen, hvor du løber et maratonløb, og du er måske oven i købet en erfaren maratonløber. Idet du skal starte løbet, og undervejs i løbet, opstår der også situationer, hvor frygten kan komme til at styre din måde at løbe på. Mange løbere frygter at ramme "MUREN", og ja det er med vilje at det er skrevet med store blokbogstaver, for det er blevet italesat, som en barriere, som man skal passe meget på ikke at "støde" ind i. Det betyder faktisk, at rigtig mange løbere ubevidst over tid får skabt en frygt for at nå den "mur", som alle taler så meget om i negative vendinger. Det betyder, at man måske derfor bliver bange for at presse sig selv, når man løber et maratonløb. Det bliver altså noget som kan begrænse én undervejs af frygt for at man når "muren". For hvad hvad sker der ikke med mig, hvis jeg når muren??

Et rigtig godt spørgsmål, som man kan stille sig selv som løber eller i arbejdssammenhænge, hvor man arbejder med mentaltræning for bedre at kunne håndtere eller undgå automatiske tankemønstre og handlemønstre baseret på frygt i forskellige afskygninger er:

'Hvad er det værste der kan ske ved at møde sin frygt?'

Altså, hvis vi tager eksemplet med at man måske frygter at presse sig selv under et maratonløb (hvilket mange oplever, og det er en helt normal respons) af frygt for at møde "muren". Så er det vigtigste spørgsmål man kan stille sig selv, for at udfordre den frygt og blive opmærksom på sine uhensigtsmæssige tanke-/handlemønstrer; 'hvad er det værste, der kan ske ved at jeg presser mig selv, og hvad er det værste, der kan ske ved at ramme "muren" ?'.

Det vil sætte nogle tanker igang, og det vil tvinge én til at tage stilling til hvorfor det nu lige er, at det er så slemt at presse sig selv hårdt, som i eksemplet.

Det svære kan dog være at opdage eller erkende, at man har en ubevidst frygt for noget, men hvis du erkender det, så kan du prøve at stille dig spørgsmålet.

Svaret kan måske overraske dig.

Skriv en kommentar