Kontakt os på +45 26827684

WINFORCE 100 km & UTMB®

Tilmeld: Blog  Podcast  iTunes

I dag "tikkede" en mail ind i min indbakke fra løbsarrangøren for The North Face® Ultra-Trail du Mont-Blanc®.

"We confirm that your race will give qualifying points for 2015 registrations: WINFORCE 100 Km 2014 = 2 points", stod der bl.a. i mailen.

Det betyder at jeg med glæde kan sige, at ultra trailløbet WINFORCE 100 km (kun på 100 km distancen) i 2014 igen er kvalifikationsløb til alle løbene under The North Face® Ultra-Trail du Mont-Blanc® med 2 point.

Det er simpelthen fantastisk nyt og rart at WINFORCE 100 km igen kan kvalificere til The North Face® Ultra-Trail du Mont-Blanc® i 2015. Det giver lidt flere muligheder for de danske og skandinaviske ultra trailløbere for at samle point sammen til dette episke bjergløb.

WINFORCE 50/100 km har i 2014 1088/2175 højdemeter, og løbet afholdes endnu engang som et velgørenhedsløb, hvor overskuddet fra løbet går til organisation TUBA.DK.

TUBA.DK er en lille overset organisation, der støtter børn og unge, som er opvokset i familier med alkoholmisbrug. Derfor har jeg også ift. løbet i 2014 på 100 km distancen øget tilmeldingsbetalingen fra 600 kr til 650 kr for at kunne give endnu mere til velgørenhed.

Jeg ønsker fortsat at WINFORCE 50/100 km skal være et løb baseret på en række vigtige elementer, nemlig støtten til velgørenhed, en høj grad af sikkerhed, en fantastisk flot løbeoplevelse på trail samt kvalifikationen til The North Face® Ultra-Trail du Mont-Blanc®.

HUSK, at du kan læse mere om og tilmelde dig direkte til WINFORCE 50/100 km her.

Jeg glæder mig til at se dig til løbet i 2014...

Skriv en kommentar