Kontakt os på +45 26827684

006 – Kramper & ultraløb med mange højdemeter

Tilmeld: Blog  Podcast  iTunes

Muskelkramper har de fleste nok prøvet, og det kan være ret smertefuldt under et langt løb. Desuden kan det skabe en nagende tvivl om, hvorvidt man kan fortsætte i løbet.

Jeg har faktisk meget sjældent personligt oplevet kramper i forbindelse med løb, og i den forbindelse hvor jeg især har oplevet det (altid centreret omkring lægmusklerne), har været da jeg i 14-16 års alderen spillede fodbold en stor del af min fritid. De gange, hvor jeg oplevede kramper, var typisk hen mod slutningen af en fodboldkamp, hvor jeg havde løbet "solen sort" og havde givet mig fuldt ud.

Siden dengang har jeg kun oplevet kramper yderst sjældent, og sidste gang var under ørkenløbet Marathon Des Sables i år, hvor jeg oplevede voldsomme kramper i både lægmusklerne og lårmusklerne, hvilket jeg kommer mere ind på.

Der er mange myter, påstande og forskning omkring kramper under udholdenhedssport, men der er også mange områder, der fortsat kan have glæde af mere forskning for at forstå de komplekse mekanismer omkring muskelkramper. Eksempelvis er der meget lidt forskning, der differentierer imellem natrium serum niveauer og natrium indholdet i kroppen som et hele, og der er generelt meget lidt forskning, der forholder sig til tab og genopfyldning af de andre essentielle elektrolytter end natrium.

Jeg er på baggrund af mine egne oplevelser med kramper i et ekstremløb blevet inspireret til at tage emnet op.

I dagens episode af podcasten, taler jeg derfor om kramper og hvordan man kan undgå dem samt løb med mange højdemeter, der ofte kan kædes sammen med kramper:

1. Egne erfaringer med muskelkramper under ekstremløb.

2. Muskelkramper under lange løb samt hvordan de kan undgås.

3. Ultraløb med mange højdemeter med mange nedløb & løb opad - linket til kramper.

Referencer: Studier om kramper ifm. ultraløb (1), under triathlon (2, 3), summerende oversigt om emnet (4) og manglende entydighed om hvad der er skyld i kramper (5, 6). Pickle Juice (lage fra syltede agurker) og effekten på kramper fra Noakes, T. s. 120 (2012): "Waterlogged - The serious Problem of Overhydration in Endurance Sports".
Forsker Douglas J. Casa, der er ekspert i varmeudmattelse, hedeslag og væske- & elektrolytbalance har bl.a. foretaget casestudier med mere end 100 afvaskninger af elite-atleter bl.a. i forbindelse med Hawaii Ironman under ekstrem varme & luftfugtighed for at bestemme deres individuelle svedrater & elektrolyttab under konkurrencer. Disse data er brugt til at sammensætte deres individuelle planer for væske-, elektrolyt- og energiindtag i træning & konkurrencer. Han er fortaler for at man indtager væske & elektrolytter under udholdenhedssport især i varmt klima. 

Lyt med herunder eller abonner direkte i iTunes 

Play

Har du feedback eller egne erfaringer med kramper og det et at træne med mange højdemeter, så er du meget velkommen til at skrive en kommentar herunder til indlægget.

Synes du om blogindlægget?
Synes
om her
GRATIS E-BOG

Skriv en kommentar