Kontakt os på +45 26827684

Afvikling af WINFORCE 100 km

Tilmeld: Blog  Podcast  iTunes

I lørdags afviklede vi det første WINFORCE 100 km, og det var en helt fantastisk oplevelse, stemning og glæde, der prægede dette hårde løb.

Det var en inspirerende oplevelse at se alle jer løbere kæmpe jeres personlige kamp igennem løbet, der blev vundet af Per Egon Rasmussen, efterfulgt af Maibritt Skovgaard på andenpladsen og Klaus Dahl Jensen på tredjepladsen. Maibritt blev samtidig vinder på damesiden, mens Fabrício Bastian blev 3'er på herresiden. Det var imponerende at se jeres kamp om de første pladser, men også at se alle jer andre løbere, der hver især kæmpede for at komme igennem.

Til start stillede 37 løbere og tilmed med både tysk og tjekkisk deltagelse også i løbet.

Jeg kan som løbsdirektør sige, at det var virkelig fedt at se jer allesammen til løbet, og jeg er taknemmelig for den store opbakning, som det første WINFORCE 100 km har fået.

For at sætte lidt tal på løbet, så viste det sig at være et meget hårdt løb og måske hårdere end forventet, og der var 32%, der udgik af løbet. Det var dog godt at se, at mange af jer, der desværre ikke kom helt igennem løbet har et ønske om at komme tilbage næste år, og I såvel som andre er meget velkomne i 2014.

Ser vi lidt på tallene for forplejningen undervejs fra depotet, så blev der spist, drukket og indtaget følgende:

- Ca. 660 gram Franske Kartofler fra Kim's.
- Ca. 500 gram Toblerone chokolade.
- Ca. 100 gram salte Piratos lakridser.
- Ca. 300L vand plus/minus.
- Ca. 2 kg energidrik.
- Ca. 60L Coca Cola.
- Ca. 35 portioner Cup Noodles.
- Ca. 300 Saltkapsler.

Vores officielle løbsfotograf Martin Paldan har taget nogle helt fantastiske billeder fra løbet, som du kan se i WINFORCE 100 km galleriet her. Martin har en egenskab til at fange stemninger så suverænt i sine billeder samtidig med at han kan time det helt rigtige tidspunkt, der skaber unikke og smukke billeder, som du kan se et lille udsnit af her i indlægget.

Jeg glæder mig meget til at kunne byde jer allesammen velkommen til WINFORCE 50/100 km i 2014, og selve løbets side er meget snart klar til at åbne for tilmeldingerne til løbet.

Der vil være både et 50 km og et 100 km løb i 2014 på ruten, og der bliver deltagerbegrænsning på 50 deltagere på både 50/100 km.

Så glæd jer og følg med på WINFORCE 50/100 km siden.

Synes du om blogindlægget?
Synes
om her
GRATIS E-BOG

4 kommentarer til "Afvikling af WINFORCE 100 km"

  • Dan Majgaard
    21. august 2013 - 14:09

    Kan det virkelig passe med mængderne af chips, choko, lakrids?

  • Christian Madsen
    21. august 2013 - 14:45

    Ja, det er det som min optælling viser ekskl. det som hjælperne spiste :-)
    Vh. Christian

  • Anders turbo_thal Rønneberg
    21. august 2013 - 20:27

    Hey Christian
    Tak for turen – det var en meget stor oplevelse. Ligeledes super fedt med billederne fra Martin Paldan og i øvrigt alle de andre som fotograferede og efterfølgende har postet billederne. Jeg håber meget at kunne være med næste år. Jeg har skrevet en løbsberetning på http://www.loebesiden.dk/forum/viewtopic.php?t=8849.

  • Christian Madsen
    22. august 2013 - 11:09

    Hej Anders,
    Selv tak og flot løbet!
    Jeg er glad for at du synes om de mange billeder – Martin Paldan kan noget helt særligt.
    Tak for linket til din løbsberetning – stort!
    Du er meget velkommen næste år – Vi ses i 2014 :-)
    Vh. Christian

Skriv en kommentar