Jeg klarede det!
Og med en kæmpe hjælp fra min svoger, der cyklede med hele vejen som hjælper.
Efter en fantastisk dag med vekslende vejr og godt humør, smerte og mentale kampe kom jeg i mål i Tejn Havn på Bornholm efter at have løbet 100 km.
Jeg gennemførte i tiden 10 timer – 35 minutter og 25 sekunder, så jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet.
Jeg er netop ved at lave en detaljeret artikel om løbet med billeder og mine beskrivelser og oplevelser undervejs. Den vil fremgå under menupunktet “Artikler” indenfor kort tid.
Lige nu gælder det så restitution, afslapning men mest af alt nydelsen og glæden ved den fantastiske tur…