Jeg var ude på en fantastisk god træningstur igår. Jeg var med min hustru og søn på besøg hos mine svigerforældre weekenden over, og søndag var afsat til min 64 km træningstur. Jeg havde udset mig en 8 km rundstrækning, hvor jeg så kunne vende tilbage til mine svigerforældres hus for at skifte vandflasker og “gribe” ekstra kulhydrat gels. Jeg havde på forhånd sørget for at fylde vandflasker med energidrik og fyldt op med kulhydrat gels. Jeg valgte at løbe med to 600 ml flasker, en til hver time. Min træner havde på forhånd sagt, at jeg skulle løbe på 8 timer, så det var mit udgangspunkt.
Undervejs fulgte jeg en fast struktur, hvor jeg drak ca. 3 slurke hver 15 min, spiste en kulhydrat gel hver 30 min. og spiste en Saltstick hver time. På den måde kunne jeg holde fuldstændigt styr på min væskebalance, saltbalance og kalorie indtag. Som udgangspunkt var det tanken at indtage ca. 300 kalorier pr. time. Det forløb helt suverænt – jeg følte aldrig, at jeg var i underskud af det ene eller det andet.
Træningsturen startede ud kl. 6 om morgenen og temperaturen var ca. 12 grader, så det føltes varmt. Det var let skyet og tilpas til en lang løbetur. Jeg startede ud med noget morgenkaffe for at være blive en smule vågen, derefter var det afsted ud på landevejene.
De første 30 km gik hurtigt føltes det som om, jeg fik løst en masse opgaver og situationer i tankerne, og jeg følte det nærmest som var jeg i en trance lignende tilstand. Det var formentligt fordi jeg halvsov de første timer.
Omkring de 35 km begyndte jeg at føle let ømhed i mit højre knæ, og det varede indtil ca. 48 km, hvorefter det underligt nok forsvandt igen. Det skal måske nævnes, at jeg løb i et særdeles langsomt tempo på 7min. 30 sek. per km. Det var for at sænke restitutionstiden efter så langt et træningspas uden at gå på kompromis med distancen.
Jeg følte ikke at jeg mødte “muren” på noget tidspunkt, hvilket kan tilskrives det strukturerede væske-, elektrolyt- og kulhydratindtag. Mentalt havde jeg undervejs meget overskud og jeg fandt en rigtig god rytme. Jeg blev selvfølgelig øm i benene især i lysken, og forreste ledbånd, der hvor de hæfter mellem lår og hofte, men det var kun ømhed. Jeg følte generelt overskud, og satte lidt ekstra tempo på de sidste 4 km og kom så i “mål” efter 7 timer og 53 minutter.
Det havde været en lang, men også fantastisk god dag, hvor jeg blev mentalt “detoxed” og fik tømt ud af kroppens affaldsstoffer.
Nu ser jeg frem til en rolig kommende uge med restitution og lange gåture med min søn i babyjoggeren.
Man kan, hvad man vil!
